Hjemme

Så kom jeg hjem- dejligt at se alle igen, selv fiskene har fået et lille anerkendende blik.
Men havde glemt hvor stor forskel der er på roen på sygehuset og livet i børnefamilien. Jeg tillader mig herved at være lidt røvet at høre på og politisk ukorrekt, men også kun fordi jeg ikke har sovet ordentligt siden engang i sidste uge og har en kende ondt.

Mine søde børn, er glade og laver hyggelige kreating, men istedet for at hive HAMA perlerne frem og lave i lækre ting til hjemmet, familien, bekendte, gamle kollegaer, postbudet og tilfældige jeg kommer til at møde i Netto, kannikegård bare sleeeeet ikke mobiliserer noget initiativ. Jeg ved jeg skuffer en del på denne konto.
Jeg vælger sofaen og lurer lidt herfra efter at have hjulpet med at finde karton, lim, glimmer og mere lim, synes faktisk det var pisse irriterende at skulle finde alle de ting... Mig- altså hende med 5 huller i maven.
Her fra sofaen synes jeg faktisk at der er ret så meget støj med det pap, og hvem fanden har indopereret megafoner i mine børns mund mens jeg var væk?!!!!
Og hvorfor spørger de om ting der er så latterligt åbentlyse? Hvis de vil vide hvad det er der er i tv, kan de sgu da bare åbne øjenene og glo! Ork mand...

Den store og mest effektive mand i dette hushold, har betroet mig med opgaven ; at holde øje med aftensmaden i ovnen, og forventer vist nok også at jeg holder lidt øje med tingenes generelle tilstand herinde ( altså mens han slår græs og vasker bil).
Madens tilstand er stadig stabil, men jeg fejler stort på sidstnævnte opgave. Den ene af kattekillingerne, er sprunget ud af et vindue som jeg ikke lige holdt øje med. For fanden hvor er jeg uduelig, jeg sidder bare og glor i skærmen, men et blogindlæg om at være helt træt og post-op-ugidelig skriver jo altså ikke sig selv.

Jeg prøver at oppe mig lidt og forventer fra nu af, at hverken katte eller mennesker falder ud af vinduet, medmindre det er mig selv der flagrende vinker ud efter de andre der pukler i haven....

Nu er alle inde, vi ser Anna og Lotte, alt ånder fred og er dejligt.

Hjem

Jubi idag skal jeg hjem til dem her. ( Se tegning)
Har ikke tegnet fiskene, da de i og for sig ikke siger mig ret meget. De gopler bare rundt og glor ud i luften.
Er der iøvrigt nogen der ved, om man kan få en slags pen til iPad? Sådan en man kan bruge til at tegne med i stedet for sin finger som jeg har været nødsaget til.
Jeg mærker tydeligt et talent for illustrationer, men mangler lidt skarphed i kanterne- derfor efterspørgsel på pind.

Pernille 5 år - ydmyget.

Jeg har idag oplevet det værste læge/ patient møde nogensinde, desværre var jeg en del af det.
Aldrig i mit liv er jeg blevet talt så grimt til, blevet så ydmyget og retorisk trådt på, som jeg blev af lægen til stuegang. Intet blev sagt på en ordentlig måde, der var nemlig i hans hoved allerede skabt en ide om, at jeg udnyttede en simpel kikkert operation til at komme op og score noget morfin( det blev der ihvertfald sagt mellem linjerne).
Jeg har en velbeskrevet smerteproblematik, har efterhånden en del erfaring med maveoperationer og ved jeg har meget arvæv og derfor også lidt flere smerter end normalt. Derudover er jeg svær at smertebehandle.
Dette blev der afholdt møde om inden operationen, med to læger samt afdelingssygeplejersken, for netop at undgå at jeg ikke falder i smertehuller og endnu vigtigere at jeg føler jeg bliver lyttet til.
Alt dette forarbejde pissede førnævnte læge på, det var ham der bestemte og hvis det betød at jeg så lå og havde ondt så måtte jeg have ondt. Jeg gik i panik, og brød tudende sammen, da jeg blev tromlet rent verbalt og slet ikke var forberedt- øv der er mange ting jeg gerne ville have sagt og gjort.
Mht. Medicinen, viste det sig, da sygeplejersken trøstede og forklarede efterfølgende, at vi sagtens kunne være blevet enige om det der skulle ordineres. Jeg fik bare ikke en chance for at tale min sag og fortælle hvordan jeg havde det- og ligeledes gad han ikke sige noget som helst om ,at jeg kunne få smertestillende efter behov, som var det eneste jeg havde brug for at høre. Han lukkede fuldstændig af og blev ved med at gentage DU FÅR IKKE MERE!!! Hvilket slet ikke var issuet overhovedet, jeg ville bare gerne vide HVAD han havde ordineret og om der var noget pn. medicin ( behovsmedicin til at supplere med, hvis man topper rent smertemæssigt og basisbehandlingen ikke rækker). Bare det at vide at den er der, er angstdræbende og hjælper personligt mig meget.
Jeg er stadig rystet over oplevelsen og forstår ikke man kan tale så grimt til andre mennesker og slet ikke sine patienter.
Havde jeg så været en sindsyg narkoman, som bare var ude på at blive dopet, ville jeg jo stadig havde ret til at blive talt til som et ligeværdigt menneske!
Jeg synes man skal behande andre med respekt og man skal tale almindeligt med hinanden, også selvom man har forskellige opfattelser af en situation . Her er det, at man jo som voksne fornuftige individer bruger sine argumenter og de fleste gange findes der en løsning.
I denne situation, fik jeg ikke engang chancen for at fortælle hvordan jeg havde det, og havde han gidet at fortælle mig om den videre plan, istedet for at formode at jeg ville noget helt tredje, ville der ikke have været noget at eksplodere over.
Han havde tydeligt en mening om mig, mit udgangspunkt og mine åbenbart uærlige eller hypokondriske planer.

Jeg fik følelsen af at hele denne session bare handlede om at tryne mig og fortælle mig at jeg ikke skulle åbne min mund med alle mine problematikker. Da jeg bad om at bliv lyttet til blev han først rigtig sur!
Jeg prøvede til sidst at forklare mig og imens jeg var igang med at tale, vender idioten sig fandme om og går.
Jeg kan ikke helt forklare det hele da jeg var lidt i chok og knækket, jeg vrælede mere end jeg har gjort i mange år, men mine grænser både som patient og som mennesker blev overtrådt med så mange mil at det ikke er værd at tælle!
Jeg vil i ingen situationer acceptere at blive talt til på den måde- føler mig som sagt ydmyget, mistroet og forulempet.
Jeg har ikke behov for at nævne navne, da dette er skrevet på MIN egen blog, for at jeg SELV kan få luft. Er blevet adspurgt om jeg vil tale med ham imorgen for at løse det og jeg svarede ,at jeg i så fald forventede en oprigtig undskyldning. Ellers har jeg intet behov for at se manden igen.
Derimod har jeg et behov for at klage over den behandling - ligesom jeg ville have gjort hvis skorstensfejeren havde råbt grimme ting til mig mens han tømmer mit skrald.
Jeg ved bare ikke hvem jeg skal sige "sladre" til i sådan en situation, jeg forventer jo ikke at der sker det helt store i sagen, men det er min måde at sætte foden ned og kyle ham ud fra stuen, som jeg normalt ville have gjort, hvis jeg ikke havde været så overvældet og storhulkende.
Heldigvis kom min fantastisk sygeplejerske og samlede mig lidt op efter og derefter en veninde som også gav et ekstra kram.
Det kan måske virke som en masse ståhej for ingenting, men det er det ikke. En rig dame i USA ( Oprah) siger altid ; " Man bliver behandlet på præcis den måde,man lader andre behandle sig på". Og det betyder også at man selv skal sætte grænsen og det er det jeg egentlig vil frem til.
Når man til daglig er voksen er det skræmmende at man i løbet af få minutter, kan forvandle sig til en lille pige der bliver trynet, uden at man rejser sig op og forsvarer sin ret til at blive talt til som et ligeværdigt menneske.
Jeg har længe arbejdet med konceptet; At sige fra, det gør jeg nu. FRA!!!!

Ps:
Jeg har efterfølgende tænkt, om jeg er gået i for meget i dybden med det med medicin osv. Men jeg synes det er nødvendigt for at få det ordentlig forklaret. Og da bloggen er mit redskab til at dele og vende mine tanker, er det sådan det bliver.

Post-OP. Farvel til Diaper-Dolly

Så er det overstået!! Af alle maveoperationer jeg har fået, synes jeg denne er den bedste rent postoperativt. Det var lidt sløjt med det smertestillende i starten, men det kører nu.
Den bedste nyhed er, at det lykkedes at lave indgrebet med kikkert. Det betyder jeg jeg har 5 små huller istedet for at ligne den oversavede dame. Dette betyder også at efterløbet bliver meget bedre og restitutionen tilsvarende kortere. Jubii.

Her på stue 9, er der iøvrigt sket en del forandringer. De 50% af stuen, jeg i perioder mistænkte for at være livløse, er vågnet op til dåd. Blaffer-røv går nu rundt, har haft gæster og stønner nu også højlydt samtidig med at hun åbner luftkanalen. Man kan da ikke blive andet end glad over en sådan fremgang.
Gebis-damen som jeg jo slet ikke så igår, er ligeledes gående idag. Til min store overraskelse er kvinden med kødtænder næsten 2 meter høj og har den fineste korthårspermanent. Desværre har jeg idag, været den kedeligste og mest fåmælte på stuen, så jeg har ikke rigtig fået kickstartet venskabet med krølle bølle. Dvs. At jeg stadig ikke ved om hun foretrækker Hjemmet frem for Familie Journalen, om hun evt. har en hækleopskrift på en batman maske og om hun helst vil dry-humpe Ole Thestrup eller æde en lort hvis hun SKAL vælge!!

Loose ass aka. Happy-diaper-dolly er desværre taget hjem. Hun skulle koloskoperes idag, dvs kamera i røv. Problemet med denne undersøgelse, som også fremgik tydeligt bagefter her på stuen, er at de puster kaskader af luft op, for ligesom at skabe lidt overblik.
Herfra hvor jeg lå, synes jeg dog nærmere at problemet er, at disse luft kaskader skal ud igen !!!
Stakkels dame. Jeg har på fornemmelsen, at den kofanger hun render rundt med, har haft så hård en indlæggelse,at den burde sendes afsted på spa-ophold i Polen- måske er den allerede taget afsted, væk er den ihvertfald.
Der er netop nu rullet en ny patient ind på stuen, så der er et helt nyt observationsemne til imorgen.
Hun er den eneste på stuen med blomster, så mit umiddelbare indtryk er at hun nok er mere populær end os andre..... Og dog, har faktisk fået en lækker æske Bogø chokolade, og derfor vil jeg sige tak for denne gang og skamsnaske lader.

Dag 2. OP-dag

Nu er det nu- jeg er gjort klar med venflon og drugs. Jeg øhar fået noget mod angst, så forventer snarligt at forvandle mig til en lalleglad hyggehøjser med polka i benene. Derudover har jeg fået de obligatoriske støttestrømper på- ikke bare de der amatøragtige knæhoser- nope her taler vi full- leg til hoften.
Damerne på stuen sover stadig eller er stadig døde- det spørgsmål er jeg stadig lidt uklar omkring, især dame 3. Hun er godt nok træt, men gebisset smiler videre, så det kan kun blive en god dag.
Loose-ass skal sørme også opereres- endda have samme indgreb som mig. Hun har dog ingen sten- kun en polyp i galdeblæren, det tror jeg ikke er så fint som sten. Jeg mener, hvis man lavede et hiraki over det, ville sten helt klart være i toppen, polypper på en delt 3. Plads med cyster( hvis det altså ikke er det samme). 2. Pladsen ville gå til ting af værdi, såsom kontanter, ædelstene og laptops. Men sten- det er bare the shizzle.
Men kan så fornemme at der bliver lidt konkurence om, hvem der har det dårligst efter indgrebet, hvem der skal have mest morfin , kan overspule flest papkapsler og hurtigst får gastrogener af den føromtalte morfin. Er normalt ikke konkurrencemenneske, men det her trods alt en sport jeg føler mig meget hjemme i, så hvorfor ikke bare gå hele vejen?! Vi ses på den anden side homies.

Regner i øvrigt med en plads i bilinikrigen- med mine lady-longstocking-'tingester!!

Operation galdeblære - en historie indefra.

Er nu velankommet til operation galdeblære. Er heldig, da jeg har har fået tre skønne roommates. Den ene er glad, meget glad- selvom hun er igang med udrensning og flere gange højlydt har forklaret hendes store behov for en ble- man kan nemlig ikke altid løbe så hurtigt med sådan en løs røv, som hun siger.
Nr. 2 er meget ældre, og hvis det ikke var for hendes konstant blafrende baller, ville jeg helt sikkert ha troet at hun var død... Det lugter faktisk også lidt sådan.
Nr.3 har jeg ikke haft fornøjelsen af at hilse på, da hun endnu ikke har været vågen, men jeg glæder mig meget til at se hvad hun er for en sjov tøs. Er hun mon med på en kryds og tværs imorgen? Hvad bruger hun til at rense gebis? Får hun lactulose eller bare sveskejuice? Der er så meget vi kan og bør tale om.

Jeg er hammer nervøs for den skide operation- sagen er nemlig den, at sidst jeg skulle ha lavet et lille indgreb, kom de til at fuske op i sådan en grad, at jeg ikke var sikker på at overleve. Det gider jeg faktisk ikke prøve igen, Jeg har nemlig lovet børnene at komme hjem. Derudover skal jeg også have brugt mit Fårup kort noget mere, se resten af sæsonen af Olivers kamp og hækle en batman maske til Storm.
Udover den stigende operationsangs, synes jeg også det et lidt underligt at være en af dem uden uniform- det er den helt forkerte hvide beklædning jeg har på, utroligt hvor stor forskellen er.

Sygeplejerskeuniform ( hvide bukser, hvid kittel)
Styr på det hele, ved alt muligt om alt medicin, kan remse hele OP forløbet op både forlæns, baglæns og sidelæns, udgyder respekt, ser pæn og ordentlig ud endda nærmest sexbombe-agtig-godt-ud i nogle mænds hoveder. Kan nå 500 adminstrative ting på en time, samtidig med at man spiser mad, går på toilet, jonglerer med 7 appelsiner og strikker en hat af tyggegummi. Kort sagt- supermands diskrete overmand( kvinde).

Patientkluns; ( hvide bukser, hvid skjorte)
Har ikke styr på en skid, selv min kryds synes lidt sværere end normalt- ved ikke engang hvad en hellig tyr er!? Jeg roder rundt i medicin og skal gang på gang have forklaret hvad det nu er, der skal ske imorgen. Ligner absolut ingenting!! Håret går ud af sin vej for at indtage positioner der i flere lande rygtedes ulovlige og hvis jeg kigger godt efter synes jeg, at jeg kan se mine patter er vokset nogle cm nedad!!! Og er min hud ikke pludselig blevet en smule mere gusten i farven end da jeg kom for 4 timer siden? Har endnu ikke set nogen kigge efter mig på gangen, som man i ny og næ kan opleve med den anden slags uniform, og hvis de kigger så er det fordi de synes det er lidt synd for mig.

Jeg kan mærke på stemningen her på stue 9, at det er ved at være sengetid- blafferrøv er skrumlet ud på toilettet og bapper piller ned med sin tudkop, som var hun en paradisedeltager i sædunderskud. Happy-diaper-woman aka loose-ass er væk, det rygtedes at hun er ude og ryge- shit jeg håber hun fik den ble på inden, vi ligger trods alt på 2 sal.
Nu er lyset blevet dæmpet, gebisserne smiler sødt fra deres vandglas og jeg vil prøve at få lidt søvn inden det går løs imorgen.

Skeder

Så et helt program med skeder idag- ikke dem med knive i. Man skal åbentbart også undersøge sådan nogen størrelser- ligesom bryster og testikler. Synes det var tosset spændende at se en gammel hippie sidde oberskrævs på et spejl og demonstrere. Derfor slubrede jeg også resten af programmet om cyster og andre lækre ting. Der er simpelthen for få af den slags programmer på tv!! Hurra for youtube.