Men havde glemt hvor stor forskel der er på roen på sygehuset og livet i børnefamilien. Jeg tillader mig herved at være lidt røvet at høre på og politisk ukorrekt, men også kun fordi jeg ikke har sovet ordentligt siden engang i sidste uge og har en kende ondt.
Mine søde børn, er glade og laver hyggelige kreating, men istedet for at hive HAMA perlerne frem og lave i lækre ting til hjemmet, familien, bekendte, gamle kollegaer, postbudet og tilfældige jeg kommer til at møde i Netto, kannikegård bare sleeeeet ikke mobiliserer noget initiativ. Jeg ved jeg skuffer en del på denne konto.
Jeg vælger sofaen og lurer lidt herfra efter at have hjulpet med at finde karton, lim, glimmer og mere lim, synes faktisk det var pisse irriterende at skulle finde alle de ting... Mig- altså hende med 5 huller i maven.
Her fra sofaen synes jeg faktisk at der er ret så meget støj med det pap, og hvem fanden har indopereret megafoner i mine børns mund mens jeg var væk?!!!!
Og hvorfor spørger de om ting der er så latterligt åbentlyse? Hvis de vil vide hvad det er der er i tv, kan de sgu da bare åbne øjenene og glo! Ork mand...
Den store og mest effektive mand i dette hushold, har betroet mig med opgaven ; at holde øje med aftensmaden i ovnen, og forventer vist nok også at jeg holder lidt øje med tingenes generelle tilstand herinde ( altså mens han slår græs og vasker bil).
Madens tilstand er stadig stabil, men jeg fejler stort på sidstnævnte opgave. Den ene af kattekillingerne, er sprunget ud af et vindue som jeg ikke lige holdt øje med. For fanden hvor er jeg uduelig, jeg sidder bare og glor i skærmen, men et blogindlæg om at være helt træt og post-op-ugidelig skriver jo altså ikke sig selv.
Jeg prøver at oppe mig lidt og forventer fra nu af, at hverken katte eller mennesker falder ud af vinduet, medmindre det er mig selv der flagrende vinker ud efter de andre der pukler i haven....
Nu er alle inde, vi ser Anna og Lotte, alt ånder fred og er dejligt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar