Powered By Blogger

søndag den 25. august 2013

Operation galdeblære - en historie indefra.


Er nu velankommet til operation galdeblære. Er heldig, da jeg har har fået tre skønne roommates. Den ene er glad, meget glad- selvom hun er igang med udrensning og flere gange højlydt har forklaret hendes store behov for en ble- man kan nemlig ikke altid løbe så hurtigt med sådan en løs røv, som hun siger.
Nr. 2 er meget ældre, og hvis det ikke var for hendes konstant blafrende baller, ville jeg helt sikkert ha troet at hun var død... Det lugter faktisk også lidt sådan.
Nr.3 har jeg ikke haft fornøjelsen af at hilse på, da hun endnu ikke har været vågen, men jeg glæder mig meget til at se hvad hun er for en sjov tøs. Er hun mon med på en kryds og tværs imorgen? Hvad bruger hun til at rense gebis? Får hun lactulose eller bare sveskejuice? Der er så meget vi kan og bør tale om.

Jeg er hammer nervøs for den skide operation- sagen er nemlig den, at sidst jeg skulle ha lavet et lille indgreb, kom de til at fuske op i sådan en grad, at jeg ikke var sikker på at overleve. Det gider jeg faktisk ikke prøve igen, Jeg har nemlig lovet børnene at komme hjem. Derudover skal jeg også have brugt mit Fårup kort noget mere, se resten af sæsonen af Olivers kamp og hækle en batman maske til Storm.
Udover den stigende operationsangs, synes jeg også det et lidt underligt at være en af dem uden uniform- det er den helt forkerte hvide beklædning jeg har på, utroligt hvor stor forskellen er.

Sygeplejerskeuniform ( hvide bukser, hvid kittel)
Styr på det hele, ved alt muligt om alt medicin, kan remse hele OP forløbet op både forlæns, baglæns og sidelæns, udgyder respekt, ser pæn og ordentlig ud endda nærmest sexbombe-agtig-godt-ud i nogle mænds hoveder. Kan nå 500 adminstrative ting på en time, samtidig med at man spiser mad, går på toilet, jonglerer med 7 appelsiner og strikker en hat af tyggegummi. Kort sagt- supermands diskrete overmand( kvinde).

Patientkluns; ( hvide bukser, hvid skjorte)
Har ikke styr på en skid, selv min kryds synes lidt sværere end normalt- ved ikke engang hvad en hellig tyr er!? Jeg roder rundt i medicin og skal gang på gang have forklaret hvad det nu er, der skal ske imorgen. Ligner absolut ingenting!! Håret går ud af sin vej for at indtage positioner der i flere lande rygtedes ulovlige og hvis jeg kigger godt efter synes jeg, at jeg kan se mine patter er vokset nogle cm nedad!!! Og er min hud ikke pludselig blevet en smule mere gusten i farven end da jeg kom for 4 timer siden? Har endnu ikke set nogen kigge efter mig på gangen, som man i ny og næ kan opleve med den anden slags uniform, og hvis de kigger så er det fordi de synes det er lidt synd for mig.

Jeg kan mærke på stemningen her på stue 9, at det er ved at være sengetid- blafferrøv er skrumlet ud på toilettet og bapper piller ned med sin tudkop, som var hun en paradisedeltager i sædunderskud. Happy-diaper-woman aka loose-ass er væk, det rygtedes at hun er ude og ryge- shit jeg håber hun fik den ble på inden, vi ligger trods alt på 2 sal.
Nu er lyset blevet dæmpet, gebisserne smiler sødt fra deres vandglas og jeg vil prøve at få lidt søvn inden det går løs imorgen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar